Bryllupsfotografering Vestjylland - Dalsgaardfoto

Bryllupsfotografering Vestjylland

Bryllupsbilleder i Vestjylland

Rikke og Morten havde booket mig til at være bryllupsfotograf for dem, til deres dejlige bryllup i juni 2017. De havde valgt den fulde pakke, for at få detaljer og billeder med fra hele dagen, lige fra kirken til efter brudevalsen og brudeparret der stak af fra festen. 

Vielsen blev holdt i Assing Kirke, der ligger ved Kibæk, lidt syd for Herning. Kirken blev fyldt helt op med gæster, hvilket var med til at skabe en dejlig stemning under vielsen, og bagefter var der mange lykønskninger, kys og kram. 

(klik gerne på billederne, for at se dem i fuld størrelse. Billeder i højformat vises først korrekt når de er klikket op i fuld størrelse)

Bryllupsbilleder Vestjylland

Bryllupsportrætter i Kibæk

Efter vielsen kørte vi ind til en park i Kibæk, hvor vi kunne få taget første omgang bryllupsbilleder, mens gæsterne kørte ud til receptionen. Brudeparret ville nemlig gerne være de sidste der ankom til receptionen. Vi tog bryllupsportrætter et par steder i parken - favoritbillederne blev de bryllupsbilleder vi fik taget på den smukke hvide bro, der gik over et mindre vandløb. 

Som bryllupsfotograf kigger jeg tit efter de steder, hvor vi kan skabe nogle enkle billeder, og få sammenhæng i farverne. Her passer den hvide bro perfekt til brudekjolen og brudgommens skjorte og vest. Jeg har undgået forstyrrende elementer i billedet, så der bliver skabt et roligt udtryk med fokus på brudeparret. 

Bryllupsportrætter Vestjylland

Efter den første og lidt mindre session bryllupsbilleder, kørte vi ud til receptionen, der blev holdt i Mortens forældres have. De havde sat et kæmpe festtelt op, så der var god plads til de mange gæster. Til receptionen var der både brød, masser af frugt - og selvfølgelig en lækker bryllupskage. 

Bryllupsbilleder til receptionen

Bryllupsfotografen og brudeparret forlod receptionen lidt før de fleste andre gæster, for at få taget 2. omgang bryllupsportrætter. Vi kørte ud i nærheden af Clausager Kunstvirke (mellem Videbæk og Ringkøbing), hvor festen senere skulle holdes, og brugte den flotte lille park i nærheden til at få taget en masse dejlige bryllupsbilleder. 

Bryllupsbilleder Vestjylland

Inden brylluppet havde jeg aftalt med brudeparret, at jeg opsatte en photobooth til bryllupsfesten, så alle bryllupsgæsterne kunne få taget nogle sjove billeder. 

Bryllupsgæsterne bruger fjernbetjeningen til selv at tage billederne, kort efter overføres de til computeren, og herefter til et webgalleri, hvor gæsterne kan downloade og dele de sjove billeder. 

Som i enhver god fotobooth var der masser af rekvisitter at bruge til at gøre billeder lidt sjovere. Gæsterne beviste dog også, at de sagtens kunnen få taget nogle sjove billeder uden brug af rekvisitterne - der var masser af god energi foran kameraet :) 

Alt i alt var photoboothen en kæmpe succes, som mange, unge som gamle, valgte at benytte sig af, til at få taget nogle lidt utraditionelle billeder. 

Photobooth til bryllupsfesten

Selve bryllupsfesten blev holdt på Clausager Kunstvirke. Efter ankomst til stedet fik vi taget et gruppebillede af den kæmpe flok gæster til brylluppet. Herefter fik vi taget en passe parbilleder af alle bryllupsgæsterne. 

Til bryllupsfesten var der arrangeret en masse underholdene indslag, og flere gange under festen var brudeparret (og gæsterne) nærmest flade af grin. Det giver en masse fantastisk glade og oprigtige udtryk, som jeg som bryllupsfotograf selvfølgelig indfanger. 

Brudevalsen blev lidt utraditionelt først danset efter midnat, for at gøre plads til de mange festlige indslag, taler og sange. 

Efter brudevalsen blev der sluttet af med et rigtigt flot fyrværkerishow, og herefter stak brudeparret af fra festen. 

Alt i alt var det et rigtigt flot og dejligt bryllup at være til, med mange glade mennesker og festlige indslag. 

Bryllupsfotos fra bryllupsfesten

Powered by SmugMug Log In