Bryllupsfotografering Skanderborg og Hørning - Dalsgaardfoto

Bryllupsfotografering i Hørning Kirke og Skanderborghus

Den 21. maj 2016 blev Jeff og Janni gift i Hørning Kirke, med efterfølgende fest på Skanderborghus i Skanderborg. De smukke rammer omkring Skanderborg Sø gav mulighed for de lækreste bryllupsbilleder. 

Jeff er lidt af en vinentusiast, og derfor skulle der naturligvis sables en champagne. Det lykkedes i første hug med proppen hængene fint i luften, som det kan ses på billedet i galleriet. 

Vi fik en masse gode billeder af bruden da hun kom ind i Hørning Kirke med hendes far, og brudeparret da de forlod kirken. Herefter riskast samt brudeparbilleder og familiebilleder i kirken. Herefter gik turen til Skanderborghus i Skanderborg, hvor vi fik taget en masse smukke fotos. Både nærbilleder og i fuld figur, samt detaljebilleder af bl.a. ringe og brudebuket. 

Efter de officielle bryllupsbilleder lavede vi et gruppebillede af alle gæsterne, og herefter parbilleder af gæsterne. Til sidst sluttede jeg af med billeder af bordopdækningen og bordpynt - hvorefter brudeparret fik fred for bryllupsfotografen :)


Inden brylluppet mødtes vi ved Skanderborghus for at besigtige omgivelserne, og planlægge hvor vi ville tage hvilken type billeder. Det gjorde vi kunne udnytte tiden på den store dag mere effektivt - nemlig til de smukke bryllupsbilleder, og så brudeparret hurtigt kunne komme tilbage til gæsterne og feste videre. 


Står I selv og skal bruge en fotograf eller kender nogen, så skal I altid være velkommen til at kontakte mig. Priserne kan ses her, og kontaktinformationer findes øverst til højre. Til dette bryllup var det mellem pakken der blev valgt. 


Bryllupsbilleder Hørning Kirke og Skanderborghus

Powered by SmugMug Log In